HISTORIE
Krebs' Skole og 32 år med Søllerød JazzklubKlumme fra Birkerødavis // Rudersdalavis - 2. september 2008
Af Jens Bruhn
Den meget unge vikar for sanglæreren kom ind i vores 7. klasse i efteråret 1962 og præsenterede sig som Thomas Blom, og i samme åndedræt fortalte han også, at han i grunden ikke var så god til det med sang, men hvad med at vi elever holdt nogle selvvalgte foredrag om forskellige komponister og musikhistoriske mesterværker?
Der blev ganske stille i lokalet, for vi elever var aldrig før blevet spurgt om, hvad vi syntes, der skulle foregå i timerne. Vi var godt nok rådvilde, indtil en af drengene sagde: "Skal vi ikke hellere gennemgå jazzens historie? I næste uge skal jeg nok øve mig på at fortælle om Louis Armstrong, og tage nogle af min fars plader med, så skal vi nok få det sjovt". Som sagt så gjort. Ugen efter hold "Bretton" et knaldgodt foredrag og spillede skrattende gamle Armstrong-plader, så skolens grammofon swingede, som den aldrig før havde gjort.
Blandt os drenge gik der præstige i, hvem der kunne præsentere de mest hotte navne og finde populære jazzplader frem i forældrenes "diskoteker". Sangtimerne blev en alle tiders-oplevelse for mange af os, og sikkert er det, at kimen til min livslange glæde ved jazzmusik blev grundlagt i vikartimerne med "Blommen" på Krebs' Skole. Jeg slap for at synge salmer og fædrelandssange, for det var jeg bare ikke god til, men traf derimod bekendtskab med Count Basie, Benny Goodmann, Duke Ellington og Charlie Parker og hans "Hot House".
Som lærerstuderende var jeg bare så umanerlig heldig at komme på en årgang med mange uhyre musikalske mennesker. Fritz von Bülow, der i "sin fritid" spillede sammen med Svend Asmussen, var en af dem, en anden var den senere navnkundige Pierre Dørge, og så var der alle de andre, der også bare var så dygtige, at klassen kunne mønstre sin egen velspillende sekstet, når der skulle festes – ja, de spillede meget.
Jeg gav også mig selv god tid til at opleve jazzen i de forskellige københavnske jazzklubber og tilbragte mange oplevelsesrige aftener i Montmartre lyttende til de helt store jazzmusikere i dette spillesteds guldalder.
Det var altså bare noget af et musikalsk og kulturelt styrt, da min lille familie og jeg flyttede til Nærum i midten af 70erne. Ganske vist havde jeg allerede været lærer på Nærumgårdskolen i et par år, og her blandt andet kastet mig over skolescenearbejde, og i min fritid var jeg med til at arrangere en lang række af Søllerød Scenens aktiviteter i skolens sorte Kælderteater. Her præsenteredes således i en årrække masser af børneteater, eksperimenterende teaterforestillinger, debatteater, kammerkoncerter og forfatteraftener, men der manglede noget ,- og det var en jazzklub, hvor vi lokale kunne mødes på en god og tvangfri måde og lytte eller danse til god jazz.
En skole er en herlig sprællevende organisme, hvor mange mennesker mødes, og der derfor opstår debatter om mangt og meget. Jeg luftede derfor mine tanker om at etablere en jazzklub, når jeg var sammen med elever, forældre og kolleger. Og så lige pludselig var den der. Nogle forældre, elever i "mine" klasser og et par kolleger var med på ideen og helt indstillet på at yde den store indsats, det er at drive en sådan lille klub.
Den 11. februar 1977 slog bestyrelsen spændt dørene op til den første jazzaften i Søllerød Jazzklub. Tidens mest populære orkester, Fessors Big City Band, spillede forrygende for fulde huse, og der blev danset, så gulvets belægning ganske forsvandt.
Fredag den 5. september kl. 20.30 (red. 2008) tager vi så fat på den 32. sæson, og alle interesserede jazzere er bare så velkomne til at få en god aften i selskab med bassisten Allan Bo og hans stjernebesætning bestående af: Finn Odderskov (ts), Ole Koch Hansen (p), Bjarne Roupé (g) og trommeprofessoren Aage Tanggård. Og så er der nogle, der hævder, at eleverne ikke få noget ud af undervisningen i vikartimerne!
Citat: "Blandt os drenge gik der præstige i, hvem der kunne præsentere de mest hotte navne og finde populære jazzplader frem i forældrenes "diskoteker"."